Skip to Content

Elisabeth Morsing

 

Profil

 

Jeg er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet med flere former for modellering: ler, raku, papmache, filtning mm. Tegning har også været en stor interesse. De senere år er jeg begyndt at arbejde med glas, og producerer flere forskellige glasting fra små figurer og smykker til vaser, fade mm.

Endvidere har jeg arbejdet med maleri i flere afskygninger og har på det seneste primært arbejdet med akryl, hvor jeg har eksperimenteret med mange teknikker.

Jeg arbejder hovedsageligt indefra og helt spontant med mine ting - dvs. jeg planlægger ikke, hvad jeg skal lave. Det begynder at forme sig, efterhånden som arbejdet skrider frem, og så kan der naturligvis godt komme mere bearbejdede former ind i helheden. Et billede kan godt blive malet over mange gange, før det færdige resultat viser sig.

Jeg er en meget følsom person, der påvirkes af mine omgivelser, og jeg inspireres meget af mennesker og stemninger.